KANARRA FALLS

Additional Info:

  • Difficulty Level – Moderate
  • Round Trip Length – 3.8 miles
  • Average Hike Time – 2 to 4 hours
  • Restroom Facilities – Portable restrooms located in the parking lot.
  • No animals allowed
  • No camping or fires allowed on trail – Campsites are available nearby.
  • Go to https://www.kanarraville.org for more info about our town, local businesses and the surrounding area
  • Do not hike this trail if it is raining or if there is a threat of thunderstorms in the area.
  • De fleste skader på dette trail er brækkede ben, og brækkede ankler! 

Kanarraville.

Kanarraville er en bette flække i den sydvestlige del af Utah, en lille plet på landkortet som de fleste rejsende knap nok ænser på deres rejse op mod Salt Lake City eller nogle af de andre større byer i nabolaget. Hvis destinationen for rejsen er Zion eller Colob national Park, så kan det anbefales at slå et smut forbi Kanarraville, for den omkringliggende natur er ganske enkelt det hele værd at bruge en formiddag på. Så hvad er det så denne lille søvnige by med godt 375 indbyggere kan. Som beskrevet så ligger Kanarraville ved foden af The Hurricane Cliffs som er en del af hele bjergkomplekset der indeholder den noget mere kendte Zion National Park og den lidt mindre kendte Kolob National Park. og alt det til sammen giver et helt igennem fantastisk terræn for naturoplevelser. Men lige præcis Kanarraville Creek trail er et helt specielt trail.

 

Permits er påkrævet, de kan bestilles på www.kanarrafalls/tickets/.com og koster 12 Dollars pr. snude. der er 150 permits til salg pr. dag.

Når man kører op af interstate 15 nordpå mod Cedar City, så kommer man til afkørsel 42 der peger dig i retning mod Kanarraville. Når man så kommer ud på den gamle Landevej ” Old U.S. 91 “,  så er det lidt som om tiden pludselig går lidt langsommere, bakkedragene, de vilde blomster, de gamle huse, alt sammen noget der giver et billede af at man pludselig kører rundt i det USA, som for længst er hægtet af den digitale motorvej og som bare får lov til at passe sig selv. Det giver stedet en vis form for gammel støvet og autentisk skønhed, noget som vi sætter stor pris på, når vi rejser rundt ” over there “.

Som tidligere beskrevet, så er Kanarraville en lille ” Living Ghosttown ” og den lidet flatterende betegnelse til trods, så lever byen faktisk  pga. The Creek trail, men hvis man ikke ser sig for, så kører man lige igennem byen uden at ænse at det faktisk var the main road man skulle dreje til højre på for at nå parkeringspladsen, hvor trailer starter.

Kanarraville Creek trail kan overståes på en god formiddag, men selvfølgelig hvis man udforsker længere ind end de 3 vandfald, som de fleste plejer og se, så kan det sagtens blive en heldags udflugt, og hvor bor man så, hvis ikk man sover i van, telt eller andre mobile enheder. Well, Kanarraville er lidt ude på landet, så det er så som så med hoteller i umiddelbar nærhed af byen, Så vi boede en god times kørsel fra Kanarraville i byen Springdale som også er epicenter for eventyrlystne rejsende der skal prøve kræfter med Zion National Park, mere om Springdale senere.

” The Kanarraville Creek Trail ” er det de fleste travellers kommer efter. Som i nok kan se på øverste billede så er det faktisk ret så smukt, det er faktisk så smukt så da de Sociale medier gjorde deres indtog så  blev Kanarraville kendt, som i meget kendt og meget ” velbesøgt ” så meget at det til sidst gik som det altid gør når turister ankommer i hobetal. GALT!!

Byen, naturen og naboerne til trailet led pludselig voldsomt meget under de følgevirkninger, som massiv popularitet som regel afstedkommer,  Larm, svineri, parkeringskaos, manglende sympati for naturen, og ikke mindst manglende respekt for de dyr og mennesker som bor og lever i Kanarraville, gjorde at bystyret til sidst måtte ty til restriktioner for at få kontrol med deres egen by igen. Løsningen blev at der blev indført et maks. loft for hvor mange mennesker der kunne få adgang til trailet pr. dag og at det samtidig skulle koste 12 Dollar pr. Person, hvilket så dækkede adgang til parkeringsplads, toiletforhold og selvfølgelig en permit til at gå på dette fantastiske trail. Man skal som turist disse små steder huske på at dem der bor her som regel lever i og af den natur der omgiver dem, det vand du som turist for størstedelens vedkommende kommer til at gå igennem på dette trail er vand som hele byen er afhængige af. Hvilket vil sige at hvis du pludselig står og krydser ben og får vand i øjnene, så influerer det på byen, så husk og besøge det lille hus inden du begynder på hiket. NOTE: Kæledyr er ikke velkomne på dette hike.

Hvis man googler Kanarraville falls og kigger billeder, så vil du for størstedelens vedkommende se billeder af glade mennesker iført shorts, t- shirts og gummisko/ sandaler der hygger sig gevaldigt, det er der også en vis sandhed i, du skal bare være ekstremt opmærksom på på hvilket tidspunkt af året du besøger Kanarraville.

Foråret giver meget smeltevand, og det er MEGET koldt vand og det kommer med meget stor styrke i vandfaldene, så ordentligt regntøj, varmt tøj/ fodtøj er påkrævet og en vis portion dødsforagt kan også anbefales. Og det kan anbefales at have lidt tørt tøj liggende i bilen.

Sommer og sensommer giver ikke så meget vand i hverken vandfald eller vandløb og vand temperaturen er helt fin til sommertøj og sandaler.

Når du har parkeret bilen, så er noget af det første der fanger ens øje, det kæmpe store billboard der advarer mod Rattlesnakes, big Spiders og andre uhyrligheder på dette trail, og når man nu er 2 meter høj, bred over skuldrene og ikke bange for en skid, så er det rart at blive mindet om at man rent faktisk har nogle fobier der gør en pisse bange.. just saying :/  Starten på trailet går roligt opad på en bred grusvej og ender ud ved de toiletter som man bliver opfordret til at besøge inden man begiver sig ud i vildnisset og vandløbet. Som udgangspunkt skal man ” Bare ” følge vandløbet, hvilket kan være en smule udfordrende da natur jo er natur og byen ikke har brugt tid på at markere en rute.

 

Men som udgangspunkt, så længe du har bakketoppene foran dig og vandløbet i nærheden, ” for det meste på din højre side ” så er du på rette vej, det tager omkring en time og trekke ind til starten hvor klipperne bliver stejle og man nærmer sig første vandfald.

Det er en fantastisk oplevelse at træde ind mellem klipperne og både mærke og høre vandets brusen fra første vandfald, og oplevelsen bliver ikke mindre når man når trappen op af første vandfald.

Efter første vandfald kommer der et mindre fald hvor der ikke er trapper, liner eller andre moderne fornødenheder til at hjælpe dig videre, og med fuld oppakning med kameragear og stativ så kan det være svært at finde ordentligt fodfæste, alt er vådt, glat og usikkert, og herude er der ingen hjælp at hente hvis du kommer i problemer, din makker skal trekke tilbage for at tilkalde hjælp og eftersom at redningsmandskabet er frivillige fra byens brandkops, så kan du risikere at sidde fast i vildnisset i adskillige timer, så tænk dig om og find ordentligt fodfæste inden du kaster dig ud i næste opstigning.

Når du så er kommet ordentligt og sikkert op over 2. fald så venter der det som de fleste kommer for.. Det 3. fald som også er det de fleste fotografer sigter imod, og det skuffer heller ikke, det er sindsygt smukt, unikt og enestående, og jeg forstår til fulde hvorfor folk og fotografer kommer fra hele verden for at se denne lille perle.

Et par fifs herfra, som udgangspunkt så kan man i løbet af sen morgen og formiddag få lyset så det rammer klipperne og giver lidt Glow til billedet, men det er noget man skal nørde med hjemmefra, igen google maps kan give et godt fingerprej om øst, vest og hvordan ligger the canyon i forhold til det hele. Noget andet er noget som vi bruger rigtig meget når vi er ude og rejse og som de fleste fotografer mere eller mindre har opgivet ” BEAT THE CROWDS ” som fotograf har du maks et par timer om morgenen eller hen under aften hvor lyset er perfekt og det ved alle med et kamera og interesse for naturfotografering, så det gælder om at komme først og det er virkelig bare ikke fedt at komme frem til destinationen og så stå og glo på en horde af fotografer, influenter, stativer og skrigende børn og jo længere tid du står der, jo længere bliver køen bag dig. som et godt gammelt udtryk siger ” EARLY BIRD GETS THE WORM “.  Vi ankom til parkeringspladsen præcis kl. 8 hvor trailet åbner, og vi var helt alene hele vejen ind til vandfaldene og fik skudt de billeder vi ville have og samtidig havde vi tid til at nyde den spektakulære natur,  og så er der jo også det med naturen, den nydes bedst i stilhed og uden for mange mennesker omkring dig. og så skal det slutteligt siges at vi hilste pænt på alle dem som kom væltende ind på trailet sidst på morgenen/ først på formiddagen da vi var på vej ud igen. 🙂

Additional Info:

  • Difficulty Level – Moderate
  • Round Trip Length – 3.8 miles
  • Average Hike Time – 2 to 4 hours
  • Restroom Facilities – Portable restrooms located in the parking lot.
  • No animals allowed
  • No camping or fires allowed on trail – Campsites are available nearby.
  • Go to https://www.kanarraville.org for more info about our town, local businesses and the surrounding area
  • Do not hike this trail if it is raining or if there is a threat of thunderstorms in the area.