The Utah Badlands

Hvis man har besøgt byen Moab og Archers National Park og skal køre vestover ud mod Californien på U.S Interstate 70, så gør dig selv en tjeneste og drej til venstre ned af Utah State Route 24, jeg lover dig at du ikke vil fortryde det.

For det du vil opleve er

 UTAH BADLANDS

INFO BOKS

Factory butte, utah, hanksville
  • Factory Butte fotograferes bedst fra den lille parkeringsplads der er tegnet ind på kortet, dog kan man fortsætte længere mod nord, nordvest af vejen til endnu en parkeringsplads, vær opmærksom på at der flere steder bliver skrevet om kviksand og ikke farbar vej i området.
  • 4WD er et must da grusvejen er gammel og regnvejr på disse kanter kan være ret voldsomt.
  • For at fotografere Factory Butte skal man som udgangspunkt bruge et ultra zoom objektiv, et wide angle objektiv og hvis det er, en drone.
  • Fra parkeringspladsen til Factory butte er der omkring 3 km i fugleflugt. 
  • Pas på dyrelivet, der forefindes mange giftige arter på disse kanter. 
  • Glem ikke dit kamera, når du udforsker denne farverige formation. Mens landskabet er fantastisk på en overskyet eftermiddag, er det endnu mere smukt og surrealistisk ved solopgang og solnedgang. bare google Factory Butte og se billederne.
Utah, The Moonscape overlook

Og hvad er så The Utah Badlands, det er et gigantisk øde område med en så smuk, betagende og anderledes natur, at det kan være svært at finde ord til at beskrive det, det kan vel bedst beskrives ved at man har en uhørt stor trang til at komme tilbage igen.

Området dækker over flere National Parker, bla. Canyonlands National State Park, Goblin State Park og Capital Reef National Park, og så er der kæmpe store områder der er svært utilgængelige og som ikke har noget med parkerne at gøre, man kan bruge et helt liv her på at afdække stedets fotografiske hemmeligheder uden at nå i mål med projektet.

Men hvis man er nysgerrig og rejser efter anderledes naturoplevelser og er villig til at vandre lidt udenfor de gængse rejsemål. Så er Factory Butte, der hæver sig højt op over de forrevne Caineville badlands, en af ​​disse mindre kendte perler som det absolut er værd at slå et smut forbi.

Med sine rodlignende grå kamme, de store Klippestykker der ligger spredt ud over det hele samt de mørke sandstens højderygge, der slanger sig op mod toppen, ja så virker Factory Butte dybt forankret i jorden, lidt som en meget gammel stenstub, Jeg vil gå så vidt til at skrive at Factory Butte nok har stået der hvor den står siden tidens begyndelse og netop tiden synes at være ikke eksiterende på dette sted. tidens ellers så veludviklede tand virker ikke rigtig her, det er ikke svært at forestille sig dinosauruser, indianere og al anden historie herude.

Det omkringliggende, ufrugtbare landskab er lige så fantastisk; det føles som om du udforsker en anden planet og med god grund: Hvis du går rundt her, så er du sandsynligvis den eneste der er der. og det er virkelig en smuk oplevelse.

The Badlands er unikt på rigtig mange planer, og der er stærke kræfter, der kæmper for at bevare denne uspolerede perle. Men området gemmer også på store mængder råstoffer, som både regering og rigtig mange firmaer gerne vil have fingre i.  Pt. er området beskyttet at føderale love, men der kæmpes lige nu på begge fløje i Washington omkring fremtidens naturbevarelse og hvis ikke der kæmpes videre så kan området pludselig blive åbnet op for minedrift og det der er værre.

Som fotograf og naturelsker er det selvfølgelig min overbevisning at disse steder skal bevares og helst udvides, så vores børn og børnebørn kan tage på opdagelse og udleve det eventyr, som vi andre har været så heldige at opleve.

 

 

Når man er kommet et godt stykke ned af Route 24 så kommer man til en lille støvet by der hedder Hanksville, et sted som ingen rejsevejledninger anbefaler og sikkert med god grund, men vi har jo lidt en fasination af det USA som ikke løber med de store overskrifter i de europæiske rejsemagasiner og Hanksville er helt sikkert i den katagori, dog har Hanksville DUKE`S Slickrock Grill og det er et sted der hylder en af de største gamle Hollywood skuespillere, nemlig John Wayne, om manden har siddet i Hanksville og fået sig en stor steak og en budweiser efter en lang dag på hesteryg må stå hen i det uvisse, men jeg vælger at tro at det har han selvfølgelig. og stedet har mine varmeste anbefalinger, bare fordi..

Mens bilen bliver fyldt op med benzin og forrude samt vindspejl bliver vasket.  så kan fruen gå shop amok i det lokale stormagasin der er bygget ind i klipperne. 

Mellem Hanksville og Cainsville ligger der noget der hedder the Moonscape Overlook og Factory Butte, for at kommer dertil skal man dreje ind på en grusvej der hedder noget så eksotisk som OLD COALMINE ROAD, Det emmer pænt meget af eventyr!! og det kan anbefales at køre 4 WD bil for man skal cirka 10 km ud af den vej for at komme til noget der ligner en lille plads hvor man kan parkere, og når først motoren er slukket og man har siddet et par minutter, så lægger man mærke til en stilhed der er ekstrem, ikke en vind rør sig og tiden er nærmest ikke eksisterende på dette sted. 

Billedet herover er Factory Butte, og historien og fascinationen om denne underlige klippeformation skal findes helt tilbage i min barndom. Jeg elskede at sidde og læse i min farmors gamle støvede Readers Digest magasiner,  En dag læste jeg en artikel om USA og midtvejs gennem artiklen så jeg et billede af en meget underlig klippe, vistnok med nogle cowboys & indianere indblandet, og selve klippen har aldrig sluppet mig, de forskellige former, skygger og farver som Factory Butte har satte sig på en eller anden måde i mig, og har helt sikkert fulgt mig ind i min fotografering, men som barn fandt jeg aldrig ud af hvad det var, hvor den lå eller hvordan jeg i det hele taget skulle finde frem til den, men så pludselig en dag så jeg Factory Butte på Instagram og interessen og eventyret om at kunne stå eye to eye med Factory Butte, ja den blev vagt igen og i 2019 gik eventyret endelig i opfyldelse, da vi slog vejen forbi dette fantastiske sted og den skuffede absolut ikke, Vi skal helt sikkert tilbage igen, for der er rigtig mange steder der stadig mangler at blive udforsket og fotograferet.

Billedet herover er så fra The Moonscape Overlook, det ligger faktisk på den samme gamle OLD COALMINE ROAD som Factory Butte og man skal køre omtrent lige langt ca. 10 km derud af så man kan jo slå 2 fluer med et smæk. Hvis man sidder og studerer google maps nærgående, og som fotograf er google maps et helt fantastisk værktøj, for man kan faktisk danne sig et rimeligt overblik over det område man overvejer at rejse ud til, inden rejsen nærmer sig og derved spare tid til recon og deslige, anyway, jeg sad en mørk aften og nørdede maps og fandt faktisk ud af at der lå et spor som man ” MÅSKE ” kunne køre ud af til man nåede kanten af The Moonscape overlook, problemet med denne form for recon er at sporet kan være skyllet væk når du ankommer, eller at sporet simpelthen er ikke farbart med mindre du har en tank, men den slags problemer plejer vi at tage når de opstår, ingen grund til panik inden afrejse.

Som jeg skrev tidligere, så er google maps et rigtig godt værktøj hvis man bare lige skal have det store overblik, man kan som teknik nørd begynde at lede efter kort med alverdens opmålinger, højder, grader af klippe vægge og alle mulige andre værktøjer hvis det er det man er til, men jeg nøjes som regel med Google maps og ligende..

For at nå f.eks Factory Butte, og ikke mindst fotografere den, så er første spørgsmål, Hvordan når man derud til morgen, middag eller aften? Det er ikke fordi man vælter rundt i lækre hoteller derude, Hanksville og Cainsville som er de 2 byer der ligger tættest på har ikke noget der ligner almindelige hoteller, der er mest trailerparks & RW`s og jeg ville ikke engang sende en sur svigermor derind for at overnatte, sådan har jeg det, men det kan jo godt være at andre kan acceptere det, sådan er vi jo så forskellige.

Vi valgte så at overnatte på Capital Reef Resort ca. en times kørsel fra Old Coalmine Road`s indkørsel, så skal der lige lægges 10 km på grusvej i fuldblown mørke oveni, men vi fortrød ikke vores beslutning om at overnatte på Capital Reef Resort.

Men før jeg begynder at skrive om Capital Reef Resort, så er der lige en mindre detalje omkring et sted der hedder Swing Arm City vi skal runde. Nu sidder du nok og tænker, han skriver om gigantiske øde områder og nu skriver han om city`s, well swing arm city er et område lige ved indkørslen til Old Coalmine road hvor du som privat person kan komme og give din bil og hustruen den store rusketur op og ned af div. sandstensformationer, og når jeg nu skriver op og ned, så mener jeg det helt alvorligt, bare se her

 

 

Amerikanerne er jo som bekendt besat af at pløje rundt i deres biler, og det er alle steder hvor det er muligt og nok også lidt umuligt, derfor er der midt i dette fantastiske område pludselig et sted hvor din indre drengerøv virkelig kan udleves, uden det går så meget ud over andre end dig og bilens øvrige passagerer, det skal så nok lige skrives at det nok er en god ide og tjekke dine forsikringspapirer, bil udlejningspapirer og ikke mindst hustruens humør, inden du giver dig i kast med denne diciplin, og for god ordens skyld, så er der ikke nogen former for, Autoværn, sikkerhedshegn og ligende.

Alt hvad du foretager dig her, er på eget ansvar!